Fantastisk novelle
Tårerne trillede ud af mine øjne, og det kunne bare ikke stoppe. Jeg gik ind på mit værelse, og ringede. Jeg ringede min veninde op, og spurgte om jeg måtte komme over?
Hun svarede "Ja, selvfølgelig", du kommer bare.
Da jeg kom der over, spurgte hun hvad det var. Jeg sagde, at der bare var sket noget i min familie. Så tog vi i lyngby, og hyggede os. Min mor ringede til mig, og spurgte hvor jeg var. Jeg er bare lige over hos Mikala.
Okay, men hvad tid kommer du hjem?
Jeg sagde bare engang i aften.
Næste dag, da jeg vågnede, spurgte min mor om jeg var okay. Jeg sagde, tjaa det kom an på, hvad jeg skulle være ok med.
Moren begynder at spørg ind, til hvordan hun har de med sine følelser. Jeg sagde at det var meget hårdt, og selv om man ikke kunne se det græd jeg indeni. Hvad de ikke havde opdaget, var at hendes far stod og lyttede udenfor.
Dagene op til at min far skulle flytte var hårde, mine forældre sov ikke i samme seng mere, og de talte heller ikke særlig meget sammen mere, de taler igennem mig.
Jeg var ved at blive træt af det, nu gad jeg ikke mere, jeg lagde mig til at sove
"Flyttedagen"
Kom flyttebilen, men jeg gad ikke stå op. Tankerne blev ved med at køre gennem mit hoved. Hvad skulle jeg gøre, ville de måske finde sammen igen, hvor skal jeg starte, "det som om mit liv starter forfra".
De begyndte at tage nogle møbler, min far havde taget en sæk til sit tøj. Menneskerne gik frem og tilbage, af vores dør.
Et par dage efter, skulle jeg over til min far. Det var mærkeligt, sådan bare at skifte vær uge.
Det var irreternede at de ingen gang skrev sammen, så sagde min far at jeg skulle huske at sige til mor, at du skulle lave dine lektier.
Jeg sagde bare om han ikke bare kunne skrive en SMS.
Da jeg skulle over til min mor, var der en stemme der sagde noget. Jeg kunne ikke se noget, så jeg gik videre. Der kom den igen, denne gang kunne jeg mærke noget på min skulder. Jeg drejede hoved, og der var sådan et lille menneske, ville jeg kalde det. Den sagde at jeg bare skulle slappe af, men hvordan?
Jeg glemte helt hvem den var, og hvor den mon kom fra.
Jeg begyndte faktisk, at tale med den. Der blev en akavet stemning, men så spurgte jeg hvad han lavede på min skulder? Han sagde han var blevet sendt for at hjælpe mig.
Men jeg forstod det ikke, hvad skulle han hjælpe med nu, det var jo sket. Han sagde at han skulle hjælpe, med at prøve at sætte hendes forældre sammen igen. Så sagde jeg bare at det blev svært, de skriver jo ingen gang sammen.
Men os to sammen, skal vi give det en chance.
Manden på min skulder, sagde at jeg skulle sige at jeg ikke gad, at tale for dem mere. Det gjorde jeg så, og min forældre sagde, at det forstod de god. Så de ville begynde at ringe sammen.
Manden kom frem igen, han sagde at jeg skulle prøve at hjælpe mine forældre. Men jeg skulle på sammen tid sige, at i har brug for mere tid, eller flere mennesker til at hjælpe. Min mor sagde, at vi måtte ansætte en til at gøre rent. Min far sagde, bare at det gik da fint.
Så det hjalp på ingen måde, jeg gik ind på mit værelse. Ham manden kom igen, frem på min skulder.
Han sagde at jeg skulle sige sandheden.
